Flemming Quist Møller og Anders Koppel havde sammen med Peter Bastian det succesfulde orkester Bazaar og de havde en modvilje mod at genrebetegne deres musik men gik med til at kalde musikkens personlige blanding af slavisk/tyrkisk sigøjnermusik, latin, funk, afro og klassisk for Verdensmusik – med et klassisk centrum, og en stor gæld til jazzen.
Da multiinstrumentalist og forfatter Peter Bastian gik bort i 2017 efterlod han en musikalsk arv, og de 36 års virke i orkestret BAZAAR har været inspirationskilde for flere generationer af musikere sammen med Anders Koppel og Flemming Quist Møller der nu vil finde melodierne frem i nye udgaver sammen med et fantastisk hold af musikere. De vil nedbryde grænserne mellem nordisk musik og balkanmusik, klassisk og rytmisk, dansk og arabisk folketone og hylde et af Danmarkshistoriens legendariske orkestre der nægtede at lade sig kategoriserer og dermed skabte genren BAZAAR.
Line up: Flemming Quist Møller, Alex Riel, Anders Koppel, Olga Bastian, Bilal Irshed, Benjamin Koppel
Sted: Prøvehallen