De Hvide Busser
Musik1 tim 7 min

Den prisbelønnede komponist og saxofonist Benjamin Koppel har, i anledningen af 75-året for De Hvide Bussers redning og hjemtransport af omkring 20.000 kz-fanger i foråret 1945, komponeret et værk baseret på samtaler med overlevende.

Med en musikalsk fortolkning bliver der givet plads til, at hver især kan tænke sit eget følelsesliv ind i den voldsomme historie. Via musikkens magi bliver både empati og eftertænksomhed, glæde og sorg aktiveret som inspiration til fortsat at tale om og videreformidle historien. Og centralt i værket står de overlevendes egne stemmer og egne ord, der indgår som en implicit del af det musikalske udtryk.

Benjamin Koppel har igennem en række store musikalske værker arbejdet med kunstneriske bearbejdelser af emner, der relaterer sig til den jødiske kulturhistorie, flugt og holocaust.

Eksempelvis med værket ’Verden af i går’, inspireret af forfatteren Stefan Zweigs ikoniske bog af samme navn, uropført til den jødiske kulturfestival i 2017. Også jødernes flugt over Øresund i oktober 1943 har været omdrejningspunkt, som i værket ’Annas' sang’, uropført til den jødiske kulturfestival 2018. Og endelig initierede Benjamin den første opførelse af Ted Rosenthals jazzopera ’Dear Erich’, der er baseret på en hjerteskærende brevveksling fra årene 1936-43, i Synagogen i Krystalgade i forbindelse med den jødiske kulturfestival i 2019.

Og også i år tager Koppel fat i et vigtigt historisk område, for i takt med at de bliver færre og færre overlevende så er det med Benjamins ord ”op til os, der har fået historien fortalt fra de mennesker, der oplevede den, at formidle og fortælle, så historien aldrig bliver glemt".

Historien om de skandinaviske aktioner, der fik reddet så mange mennesker tilbage til et liv i sikkerhed, er et væsentligt hjørne af fortællingen om de skandinaviske jøders historie. Og med en musikalsk fortolkning bliver der givet plads til at hver især kan tænke sit eget følelsesliv ind i denne voldsomme historie. Og via musikkens magi bliver både empati og eftertænksomhed, glæde og sorg aktiveret som inspiration til fortsat at tale om og videreformidle historien.

Koncerten bliver indrammet af Benjamins personlige ven, historiker og forfatter Bo Lidegaard, der har beskæftiget sig indgående med emnet, blandt andet i den roste bog ’Redningsmænd’. Og ensemblet tæller desuden en af skandinaviens største jazzsangsolister, Josefine Cronholm, perkussionist Birgit Løkke, kontrabassist Thommy Andersson samt solocellist fra DR Symfoniorkestret Henrik Dam Thomsen.

Line up:

Josefine Cronholm(vokal), Bo Lidegaard(foredrag) Benjamin Koppel(sax) Birgit Løkke(perkussion), Thommy Andersson (bas) Henrik Dam Thomsen(cello)

Utvalda

Alla videor

Koppel/Werner/Koppel Transatlantic Live
Musik 32 min
Koppel Double Trouble
Musik1 tim 2 min
Reflections on Bowie
Musik 55 min
Sandberg / Koppel - Playground
Musik 35 min
Koppel/ McEwan/ Koppel/ McEwan
Musik 45 min
Koppel / Riel / Koppel
Musik 47 min
Marie Carmen Koppel “Through This”
Sax Galore Celebrating Charlie Parker 100 years
Beethoven Reimagined
BENJAMIN KOPPEL JAZZ GALLA ~ CELEBRATING ARETHA FRANKLIN
ON COLE
REFLECTIONS ON BOWIE
Koppel & Søn
European Jazz Collective
Sax’n’drawbars Midnight Special
Alex Riel and Friends / Drumheads
Bazaar Bazaar Bazaar!
Three Generations of Jazz/ Alex Riel, Benjamin Koppel, Felix Moseholm, Anders Moseholm
Kaya Brüel/Benjamin Koppel SANGSPEJL
THE ULTIMATE SOUL & JAZZ REVUE
COOL CATS ~ Remembering Dexter Gordon
REHLING / DAM THOMSEN / KOPPEL – Les Mobiles

Erbjudanden

Winter Jazz 2021 Online Festival
Musik26 Videor