Kornucopia 10 juli

Kornucopia 10 juli

I anledningen af Anders Koppels 70 års fødselsdag, præsenterede Cowbell et storslået hyldestprojekt i forbindelse med Copenhagen Jazz Festival 2017. Koncerterne var en kæmpe succes og blev straks fulgt af et noget nær folkeligt krav om turné i det ganske land. Derfor præsenterer vi nu Anders’ fantastisk musikalske rejse igennem 5 årtier, hvor han som solist bliver flankeret af både nye og gamle venner samt markante medlemmer fra en af Danmarks mest musikalske familier – familien Koppel.


Kornucopia er græsk for overflødighedshorn og netop familien Koppel, Danmarks musikfamilie no. 1, har igennem fire generationer og snart et århundrede om noget været et overflødighedshorn af musikalske succes’er, landvindinger og højdepunkter. Og således tager Koppel Kornucopia et nostalgisk, men også nyfortolkende blik på hele familiens musikalske højdepunkter – fra Savage Rose over Bazaar via gospel, jazz og klassisk musik. Det hele bundet sammen af Anders Koppel og hans faste samarbejdspartner og søn – saxofon-ikonet Benjamin Koppel. I Koppel Kornucopia teamer de op med trommeslager Alex Riel, der har arbejdet tæt med familien Koppel igennem 50 år – og i øvrigt var medlem af Savage Rose.


Således bliver aftenen en hyldest og et historisk og unikt indblik i det musikalske univers for en af dansk musiklivs vigtigste aktører – Anders Koppel.


Anders Koppel(Hammond) Benjamin Koppel(Sax), David Kampmann(Guitar), Alex Riel(Trommer), Marie Carmen Koppel(Vokal) Astrid Koppel(Vokal & Trompet), Mads Mathias(Vokal) Viola Koppel (Vokal) Ulla Koppel(Vokal) Molly Koppel (vokal) m.fl.